www.USTAC.az

Salim Babullaoglu – Nutidig dansk poesi

Mart 22, 2025 www.yazarlar.az Bir şərh yazın

Aserbajdsjan – Salim Babullaoğlu

FORORD

Ideen om at udvælge en lille antologi “Nutidig dansk poesi” og oversætte digtene til aserbajdsjansk blev forslået af Hüseyin Duygu, da han var i Baku, han er dansk statsborger af tyrkisk oprindelse, forfatter og oversætter – jeg accepterede med glæde hans forslag i sommeren 2024. Jeg mødte ham gennem den fremtrædende danske digter Niels Hav, hvis digte er med i denne samling. En dag modtog jeg et brev. Niels meddelte, at hans tyrkiske ven Hüseyin kom til Baku, og bad mig om at afse tid til ham. Jeg havde mødt Niels ved den international poesifestival i Iasi, Rumænien.

Hüseyin Duygu kom, han besøgte mig i Aserbajdsjans forfatterforening med sine rejsekammerater, vi blev venner, mødtes flere gange i Baku og senere igen i Istanbul.

Selvom jeg primært tog udgangspunkt i den liste, Hüseyin udarbejdede, og de digte, han foreslog, undersøgte jeg også mange andre navne og tekster og foretog forskellige valg. For tidligere, i 2020, hvor pandemien rasede, havde jeg læst en masse tekster fra det 20. århundredes dansk poesi, og i september 2020-udgaven af “Litteraturavisen” (10 dage før vores 44 dages sejrskrig) udkom en række af mine oversættelser fra Peter Poulsen, som blev betragtet som en af de danske mestre i poesien, for nylig afgik han ved døden.

Således etablerede vi den aktuelle liste over forfattere og bogen, baseret på de tyrkiske oversættelser præsenteret af Hüseyin Duygu sammen med originalerne, og min egen læsning og sammenligninger, hovedsageligt fra russisk og delvist fra engelsk. Udvalg fra oversættelserne blev offentliggjort på hjemmesiden www.mustaqil.az i en måned som led i projektet “Poesi Dag”, og derefter blev 12 digtere præsenteret, et digt af hver digter blev offentliggjort i magasinet “Ulduz” i afsnittet “Bog i magasinet” (udgave januar-februar 2025). Niels var i øvrigt en forfatter, der behandlede tyrkere og aserbajdsjanere med kærlighed og respekt, og i den henseende var han meget værdifuld for mig personligt. Jeg inviterede ham også til det online “Shushaya sa lam” internationale poesiprojekt, som jeg implementerede for 3 år siden, og gudskelov holdt han sit ord.

Jeg tvivler på, at der er væsentlige forskelle i oversættelsen og studiet af dansk litteratur til vores sprog, hvad enten det er fra den klassiske periode eller den moderne periode. Mest sandsynligt, når ordet dansk litteratur bliver nævnt, tænker de fleste ligesom jeg umiddelbart på enten HC Andersen (1805-1875) eller Søren Kierkegaard (1813-1855). Måske tager jeg fejl.

I hvert fald er dansk litteraturhistorie, dansk (jeg har lånt dette udtryk fra tyrkerne, og jeg synes, det er okay at bruge det) ikke så ældgammel. 1100-tallets “Dansk Krønike” af Sven Aggesen eller “Danmarks Historie” af Saxo Grammaticus, en samling gamle danske og norske episke myter og sagn, skrevet på latin og er et højdepunkt i den latin-danske middelalderlitteratur.

Baseret på et nu forsvundet håndskrift blev Saxos Danmarkskrønike først 600 år senere udgivet i 1514 af Cristiern Pedersen (1480-1554), og en dansk oversættelse udkom 60 år senere. Omtrent samtidig skrev ærkebiskop Anders Sunesens på latin sit didaktiske digt Hexaëmeron, en skabelsesberetning i det klassiske versemål hexameter.

Grundlæggeren af det danske litterære sprog er Pedersen, som jeg nævnte tidligere, han studerede i Paris og var forfatter til den første vellykkede oversættelse af Bibelen til dansk.

Danskernes største poetiske monument, grundstenen i dansk litteratur, er naturligvis folkeviserne, 500 episke og lyriske poetiske tekster, hvis forfattere er ukendte eller anonyme. De fleste af temaerne refererer til gammel skandinavisk mytologi, kristne apokryfe og vestlige og sydeuropæisk folklore.

Forskerne anser folkeviserne for at være begyndelsen på dansk digtning, og selv om dansk litteratur bevarede sin skandinaviske identitet i løbet af de næste fem århundreder, tenderer folkeviserne mod mystik, melankoli, litterær gotik og senere dekadence, og deler således temaer med paneuropæiske litteratur.

I de følgende århundreder frembragte dansk litteratur og lyrik store forfattere som Thomas Kingo (1634–1703), N.F.S. Grundtvig (1783–1855), og de førnævnte Andersen og Kierkegaard, og i det 20. århundrede William Heinesen, Piet Hein, Tove Ditlevesen, Johannes Madsen, Michael Strunge og Inger Christensen og mange andre. Og efterhånden, mere eller mindre samtidig med os, blev bundne versemål afløst af frie vers og åben poesi. Digteren Christensen, fastslår, at “rimet i sig selv begrænser udtrykket og fører dig i retning af det, du ikke vil sige”. Frie vers er nu normen i dansk digtning.

I dag er “hovedtemaet i dansk poesi dødelighed, eksistentiel intethed og forsøg på at lappe mørkets sorte huller.” Al elegance, subtile lyriske nuancer, landskaber og intellektualisme er dækket af tilværelsens slør, den til tider dygtigt skjulte subtile ironi fra nutidens postmoderne æra.

Er det sådan? Er det ikke sådan?

Den beslutningen bliver naturligvis taget af vores ærede læsere, baseret på vores oplæg og denne første og lille antologi “Dansk Nutidsdigtning” til det aserbajdsjanske poetiske publikum.

10. februar 2025